Annonce

Annonce

Svar: Bekymringer vedr. rejse til Egypten med vores lille dreng


22. september 2009

Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Marie

Det lyder rigtig dejligt med en rejse til Egypten og med den alder din dreng har, er det forholdsvis let at rejse uden større problemer. I hvert fald, når de kommer til spørgsmål om mælk :)

Det er rigtig fint at du ammer og du behøver som udgangspunkt ikke supplere din dreng med kogt vand. Det er sådan at modermælken er specielt sammensat, så den mælk der ligger først i brystet er meget vandholdig. Det betyder at hvis barnet er tørstig og har brug for lidt væske, så vil det vise suttelyst, men kun die kortvarigt, netop fordi det så får den vandholdige mælk.

Når det er meget varmt vil børn således naturligt ofte have behov for at blive ammet lidt hyppigere og nogle af amningerne vil være væskebehov og dermed kortvarige. Andre amninger vil være et reelt måltid og dermed længerevarende.

Hvis barnet får lov til at die som det viser behov for, vil det således normalt ikke være nødvendigt at tilbyde yderligere væske. Vælger du alligevel at supplere din dreng med vand, så bør det være kogt vand fra flaske - vandet skal koges også selvom det er købt vand.

Med hensyn til vaccination, så vil din dreng få en del antistoffer via din mælk og hvis du bliver vaccineret, så vil han naturligt også få noget af denne vaccination via modermælken. Hvorvidt man vil gå ind og vaccinere ham lidt før tid, så han har fået sin 3 måneders vaccination inden I tager af sted må være en lægelig vurdering og det er rigtig fint at din læge drøfter med SSI hvordan han behandles bedst :)

Med hensyn til aircondition, så bruges dette som en helt naturlig del af hverdagen i de varme lande - i hvert fald på de mere eksklusive resorts :) Et airconditionanlæg vil dog ofte være fyldt med bakterier og fugt. Når anlægget kører spredes disse bakterier ud i luften og det kan give problemer ...


Annonce

... med allergi og vejrtrækning ... Derudover er der jo også miljø osv. at tage hensyn til. Derfor kan det ikke anbefales at have anlægget kørende hele tiden, men det kan være hele relevant at afkøle værelset lidt inden I skal sove.

Det er naturligvis vigtigt at jeres dreng ikke bliver overophedet og han og I andre sover naturligt bedst i et afkølet rum. Sørg for at holde gardinerne trukket for vinduerne i soveværelset og sørge for at lufte godt ud, når I har mulighed for det, så der er masser af kølig og frisk luft i rummet. Hvis dette så ikke er nok, så brug jeres aircondition til det er behageligt for jer alle og sluk den så igen.

Hvis det kan give dig lidt ro, så er det lettere at rejse med et barn på 3 måneder som fortsat lever af mælk, end det er at rejse med et barn på 6 måneder, som skal have grød og mos flere gange om dagen ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det sætter naturligvis nogle begrænsninger i forhold til at kunne være ud i solen, svømme rundt i poolen osv. Jeres lille dreng skal jo så vidt muligt være i skyggen hele tiden - er badevandet varmt, så er det fint at give ham en lille dukkert som når man går til babysvømning - men ikke i solen, hans lyse fine hud tåler det slet ikke.

Han skal tildækkes med soltøj, solhatte, være under parasoller osv. og så skal du også bruge solcreme til ham. Jeg ved godt at flere producenter skriver at solcreme ikke må bruges til børn under 1 år - men det må de godt. Det er langt bedre at smøre barnet med solcreme end at få en solskoldning. Men så vidt muligt altså slet ikke i solen :)

Tag en klapvogn, barnevogn eller hvad I nu har med, så han kan sove i den og så I har mulighed for at gå rundt på resortet med ham i vognen - at blive inde på værelset hele tiden er jo ikke idéen med en ferie :)

Jeg håber I får en rigtig skøn rejse, rigtig god ferie.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gogsig barfodssko - De første og eneste sko dit barn behøver

Har du nogensinde tænkt over, at næsten alle børn bliver født platfodet? De fleste børn lærer faktisk bedst at gå, når de går på bare fødder.

Den bedste måde at styrke deres svang, sener og muskler i foden er gennem denne naturlige tilgang.
Det var bland andet den indsigt, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

28. januar 2024 | Transport og ferie | 10 mdr.

Pylret baby 10 måneder

Kære Helen Tak for dine rigtig gode tidligere svar på vores spørgsmål! Her...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2024 | Transport og ferie | 4 år, 1 mdr.

Ferie med børn

Kære Helen Vi er min mand, jeg, vores datter på 4 og dreng på 7 måneder på...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce